onsdag den 28. januar 2009

Nyt fra Gujarat

Vi har nu vaeret her i Anand Niketan Ashram i 6 dage, og vi har absolut ikke kedet os, dog er det at have travlt et helt andet begreb end i Danmark, - inderne har travlt paa en meeget afslappet maade. De sidste dage er gaaet med at foelge et af ashrammens mange vandopsamlingsprojekter, fejre Indiens uafhaengighedsdag, overvaere Open Court, foelge en skoledag hos boernene, og alligevel har vi haft masser af tid til at sludre og drikke te.
Vi bliver passet op af en ung mand, som hedder Yogesh, ham kan vi vaeldig godt lide, og det kan alle her paa stedet ogsaa, saa kombinationen af to fremmede og Yogesh goer, at vi paa visse tidspunkter foeler at vi bliver samlingspunkt i ashrammen baade for boern og voksne. Yogesh er uddannet socialarbejder med speciale i at udvikle landomraader, og i ashrammen arbejder han isaer med familieplanlaegning.
Boernene her er vaeldig interesserede i vores lille rejselaptop. I aftes resulterede det i, at vi maatte vise dem lysbilleder, og det endte med, at over 100 boern samt en del voksne sad og gloede paa den lillebitte skaerm samtidig. Skaermen holdt dem underholdt i over en halv time, ja, se saa er pengene allerede givet godt ud!!!
Som sidst kunne det vaere sjovt at vise jer nogle billeder, specielt det med de 100 boern foran laptoppen, men det maa I noejes med at forestille jer for jeres indre skaerm, for det er ikke muligt at sende billeder herfra.

Namaste, challo, good bye fra os i Indien.

torsdag den 22. januar 2009

Fremme i Rangpur

Vi er nu kommet godt frem til Anand Niketan Ashram. Vi tog fra Mumbai med toget i morges og har rejst det meste af dagen. Det var dejligt at komme frem til folk vi kender fra tidligere og gensynet var stort fra begge sider. Vi blev modtaget af alle boern og voksne fra ashrammen, som havde lavet den helt store velkomstkommite med velsignelse, blomsterkranse m.m. - helt overvaeldende. Nu er vi indlogeret og har fundet ud af, at vi ikke her kan bruge vores fine medbragte udstyr, saa der bliver ingen billeder det naeste stykke tid, for her er kun en gammel computer uden usb og med gammeldags modem. Da forbindelsen er saa daarlig, vil vores blogskrivnings niveau nok ogsaa vaere lidt sparsomt de naeste to ugers tid.
Vi vil bruge de naeste par dage paa at foelge boernenes skoledag i ashrammen, her gaar 112 boern i skolen - primaert boern fra fattige stammefamilier. Ca. 80 % af skolens drift er stoette fra Danmark.

Hilsen fra Marie Louise og Nik

onsdag den 21. januar 2009

Billeder fra Mumbai






Lidt situationsbilleder fra Mumbai, bl.a af det terrorramte Hotel Taj Mahal International, som bliver strengt bevogtet, billeder fra bazaren på Colaba, samt lidt fra vores eget Hotel Godwin.

tirsdag den 20. januar 2009

Fremme ved målet



Hej Allesammen!

Nu er vi endelig vel fremme efter en lang og søvnløs flyvetur og en taxitur på næsten to timer gennem Mumbais myldrende trafik. Nu tager vi et velfortjent powernap, men inden skal I lige have et par billeder fra Hotel Godwins tagrestaurant, så I kan se at vi ikke lyver.

Fra de indiensfarende

mandag den 12. januar 2009

Hej I der har fået vores adresse!
Prøv lige at skrive en kommentar til vores blog, så vi kan afprøve om den virker.
Hilsen Nik og Marie Louise.

tirsdag den 6. januar 2009

Klar til afrejse

Nu er vi ved at være klar til afrejse og rejsefeberen stiger. 2 1/2 måned venter forude med besøg i Gujarat, Delhi, og Himalaya.