Sidste hilsen fra Indien.

Kaere alle.

Vi er nu i Delhi igen og lever det stressede, omfarende byliv, godt det snart er slut. Der der larm hele doegnet rundt fra jernbanestationen og store befaerdede veje. Efter det stilfaerdige liv i Bjergene i Kausani er det en mega kontrast. Det er broelende varmt trods at solen aldrig rigtigt kommer igennem pga. smok. Vi var forberedte paa forskellen, men det kommer alligevel bag paa een og hele systemet skal omstilles, det tager tid.

Naar det er sagt, saa er vi nu ved at have samlet alt det stof, vi har kunnet rumme til vores Gandhiprojekt og det har givet os mange gode kontakter og oplevelser. Paa billederne kan I se en skraedder som syr paa en skjorte af kadhistof, haandvaevet og i bedste Gandhistil. Bjergkvinden med barnet er ogsaa en god ven af Laksmi Ashram, vi besoegte hende sidst, vi var i Indien, hun vaever og strikker af haandspundet uld. Hera, som hun hedder, var i mellemtiden blevet bedstemor to gange.

Den loejerlige fyr med keyboardet er en af de mange kontakter vi faar dagligt.

Han sang en prayersang for os mens han spillede enkelttoner til paa keybordet.

Vi har en nabo i GPF, som spiller tabla og en underbo som spiller floejte, og vi har sukket efter at faa bare en koncertoplevelse paa vores tur. Noget tyder paa at det er lykkes, pludselig kom det os for oere, at der dagligt bliver spillet koncerter 200 m fra GPF. Vi tager derhen den sidste aften, i aften, inden vi rejser, saa kan vi maaske ogsaa jage lampefeberen lidt paa flugt. Nu er vi ved at vaere fuldmodne til at rejse.

Markedsbilledet er fra Almora, hvor vi havde et 5 timershvil paa vej ned fra bjergene. Det var et meget charmerende marked, som var ca. 2 km langt.

Dette bliver sidste hilsen fra Indien,

namasthe fra Nik og Marie

Hilsen fra Kausani

Hej Alle!

Nu er tiden her i Indien ved at vaere paa det sidste. Vi stortrives her i bjergene, temperaturen er til at holde ud, her er bara saa smukt og ikke mindst er folk bare saa soede og rare, saa det bliver nok lidt svaert at komme herfra.

Paa det sidste har vi oplevet saa meget, at det ikke lader sig goere at skrive om det hele. Der har blandt andet vaeret to store festivals, dels Holi, farvernes fest, som er en stor begivenhed i hele Indien og dels Phuldeli, som er en faaraarsfest her i bjergene. Vi har selvfoelgelig deltaget med stor interesse i begge begivenheder og ikke mindst Holi var noget af en fest, da den varede i hele 4 dage. I ashrammen blev det fejret med sang, dans og snaks og som kronen paa vaerket blev alle dekoreret med farvepulver i hovedet (dette kan ses paa et af billederne).

Ellers har vi brugt an del af tiden paa at foelge hverdagen i ashrammen og har bl.a. haft moede med laerergruppen, hvor vi fortalte om vores egen friskole og de ideer der ligger bag. Dette foerte til en spaendende snak med laererne, som var meget interesserede i nye indputs. Vi havde heldigvis en del billeder med paa vores eksterne harddisc, saa vi kunne vise lidt af vores hverdag for dem paa laptoppen.

Dette bliver maaske det sidste indlaeg, vi naar at skrive, inden vi vender naesen hjem, hvilket vi nu ogsaa glaeder os meget til. Vi tager til Delhi nu paa tirsdag, hvor vi tilbringer de sidste dage med at faa koebt lidt ind og ordnet praktiske ting. Vi ses i starten af april!

Kaerligst Marie Louise og Nik

Nyt fra Indien, Kausani.

Hej allesammen!

Vi er nu i Laksmi Ashram, bor i deres nybyggede gaestehus og nyder den koelige luft og den staerke sol her i Himalaya. Vi har bestemt os for at leve ashramlivet med alt, hvad det indebaerer: op kl. 5.30, til morgenprayer kl. 6.00, morgentur kl. 7.00, hvor vi ser solen stae op over bjergtoppene ( det er dog ofte lidt taaget)...osv... vi er meget traette og gaer til ro kl. 21. Dagene gaar, og vi har nu begge vaeret syge, gudskelov har Radha og hendes soester Khanti vaeret ved vores side. De har lavet hvedegroed, urtethe og puttet os med varmedunk, saa ikke noget at klage over.
Radha inviterede os med til kvindemoede i en nabolandsby, hvor hun selv skulle vaere hovedtaler. De havde lavet et langt program med lange taler, som vi ikke forstod en dyt af, men de havde heldigvis krydret programmet med dansende boern i flotte dragter, saa dagen var god. Der var moedt 4-500 mennesker op, og isaer de staerke kvindeansigter var et studium vaerd.
Vi er ved at maerke at det traekker i os for at komme hjem og faa ordentlig mad og bloede senge, men ellers nyder vi at opleve alt det anderledes.

Kaerlig hilsen Nik og Marie

Lidt fra Delhi

Nu er vi kommet til Delhi. Vi tog fra Udaipur d. 1. og kom her til d. 2/3. Vi bor på Gandhi Peace Foundation, en organisation der arbejde for at udbrede Gandhis ideer. Her er et gæstehus, hvor vi også boede sidst vi var her, så det er helt trygt at være her igen. Vi har allerede mødt en masse mennesker vi kender, bl.a. Babu Lal, Ramesh og Radha, der også har besøgt os i Danmark.
Vi har brugt en del tid på at samle materialer ind til vores bogprojekt, været på bibliotek, på Gandhimuseet og snakket med lederen og idag har vi oplevet en demonstration til fordel for kongrespartiet, gaden var fuld af mennesker. Det første maveonde har også vist sit grimme ansigt, Nik har ligget brak et døgns tid, men er ved at være på dupperne igen.
Vi rejser i aften til Lakshmi Ashram, men kommer tilbage hertil, inden vi tager flyveren hjem d. 30/3.

Kærligst fra Marie Louise og Nik

Og nu fra Udaipur

Nu er vi så nået til Udaipur, byen der bliver kaldt østens Venedi og dette ikke uden grund. En meget smuk by bygget omkring en sø omkranset af maleriske bjerge. Her brydes der marmor, så derfor er marmor et materiale, man ikke sparer på. Vi bor i et gammelt palads, der er ombygget til hotel med marmor på gulvene. Her koster et værelse med balkon 400 rupees (ca. 45 kr.).
Udaipur er en kulturby, så vi er meget kulturelle, har indtil videre været til danseforestilling og på flere museumsbesøg, hvilket faktisk har været ret spændende.
På søndag rejser vi videre til Delhi, hvor vi bl.a. skal besøge den gode Babu Lal, som er et af vores indiensbekendsskaber.
Vi sender lige lidt stemningsbilleder, så I kan se, at det ikke er det rene vrøvl, vi skriver.

Hilsen fra Marie Louise og Nik

Hilsen fra Diu

Hej venner!

Vi er som sagt på øen Diu, og her nyder vi livet i fulde drag. Vi boede i starten på et himmelblåt værelse i en gammel kirke, som også fungerede som hotel. Siden flyttede vi tættere på havet og bor nu ved en lille bugt i Sea Village Resort, som det hedder. Her er dejlig udsigt over vandet, solopgang og solnedgang hver dag, tænk sig næsten som i "Den lille Prins" - aldrig gråvejr eller regn. Til gengæld er den bolig vi bor i ikke for lækker, -det er en gammel container, men det gør nu ikke så meget, for vi er der kun når vi sover. Toilet og bad er ok - dog uden varmt vand.
Vi har lejet to gamle lig af et par cykler. Det tog os to dage at få aftalen i stand, og da vi endelig fik dem, var den ene halvflad og dagen efter punkterede den anden. Da var vi nået langt ud til vestenden af øen og måtte trække flere kilometer hjem i stegende hede.
Et af billederne viser, hvordan vi aldrig kan være i fred for skoleelever, sådan nogle skolelærere som os kan ikke så let rende fra vores kald.
Ellers er humøret højt og Nik den lille forfatter er nået et godt stykke med Gandhibogen i dag. Vores overskydende tid går med at spille musik, læse eller snakke med andre rejsende.

De kjærligste hilsener fra Nik og Marie Louise

Farvel til Anand Niketan Ashram

Hej Alle!

Nu er vi rejst fra Anand Niketan Ashram. Det var ikke uden en lille klump i halsen, at vi skulle sige farvel til alle disse søde mennesker, der har behandlet os som en del af deres familie. Vi har specielt haft et tæt forhold til en ung fyr, Yogesh, der har fungeret som vores tolk og hjælper. Ham har vi været på mange ture med og her her også stiftet bekendskab med Naran, som var vores altid muntre chauffør. Det er de to, I kan se stå og grine sammen på et af billederne. Ashrammen fik også besøg af et par andre danskere, Elin og Jørgen, som vi rigtig hyggede os sammen med. Billederne, I ellers kan se, er et par situationsbilleder fra vores ture, samt et billede af Yogesh sammen med ashrammens gamle stifter, Bhaiji, der lige er fyldt 84 år.
Vi er nu kommet til den lille ø, Diu, i det sydvestlige Gujarat. Her vil vi bruge ca. 10 dage på at ordne billeder, forfatte et par linier til vores lille bogprojekt, bade, hygge og slappe af. Billeder følger i næste episode.

Hilsen Marie Louise og Nik