Nu er vi kommet til Delhi. Vi tog fra Udaipur d. 1. og kom her til d. 2/3. Vi bor på Gandhi Peace Foundation, en organisation der arbejde for at udbrede Gandhis ideer. Her er et gæstehus, hvor vi også boede sidst vi var her, så det er helt trygt at være her igen. Vi har allerede mødt en masse mennesker vi kender, bl.a. Babu Lal, Ramesh og Radha, der også har besøgt os i Danmark.
Vi har brugt en del tid på at samle materialer ind til vores bogprojekt, været på bibliotek, på Gandhimuseet og snakket med lederen og idag har vi oplevet en demonstration til fordel for kongrespartiet, gaden var fuld af mennesker. Det første maveonde har også vist sit grimme ansigt, Nik har ligget brak et døgns tid, men er ved at være på dupperne igen.
Vi rejser i aften til Lakshmi Ashram, men kommer tilbage hertil, inden vi tager flyveren hjem d. 30/3.
Kærligst fra Marie Louise og Nik
Uhh hvor jeg misunder jer! Det må være helt vildt spændende at opleve indien så tæt på! :) Jeg ønkser jer kun en videre god rejse, men tror det er meget godt, I snart er hjemme igen. I er savnet af jeres sønner..Sådan på flere måder.. :0)
SvarSlet