Og nu fra Udaipur

Nu er vi så nået til Udaipur, byen der bliver kaldt østens Venedi og dette ikke uden grund. En meget smuk by bygget omkring en sø omkranset af maleriske bjerge. Her brydes der marmor, så derfor er marmor et materiale, man ikke sparer på. Vi bor i et gammelt palads, der er ombygget til hotel med marmor på gulvene. Her koster et værelse med balkon 400 rupees (ca. 45 kr.).
Udaipur er en kulturby, så vi er meget kulturelle, har indtil videre været til danseforestilling og på flere museumsbesøg, hvilket faktisk har været ret spændende.
På søndag rejser vi videre til Delhi, hvor vi bl.a. skal besøge den gode Babu Lal, som er et af vores indiensbekendsskaber.
Vi sender lige lidt stemningsbilleder, så I kan se, at det ikke er det rene vrøvl, vi skriver.

Hilsen fra Marie Louise og Nik

Hilsen fra Diu

Hej venner!

Vi er som sagt på øen Diu, og her nyder vi livet i fulde drag. Vi boede i starten på et himmelblåt værelse i en gammel kirke, som også fungerede som hotel. Siden flyttede vi tættere på havet og bor nu ved en lille bugt i Sea Village Resort, som det hedder. Her er dejlig udsigt over vandet, solopgang og solnedgang hver dag, tænk sig næsten som i "Den lille Prins" - aldrig gråvejr eller regn. Til gengæld er den bolig vi bor i ikke for lækker, -det er en gammel container, men det gør nu ikke så meget, for vi er der kun når vi sover. Toilet og bad er ok - dog uden varmt vand.
Vi har lejet to gamle lig af et par cykler. Det tog os to dage at få aftalen i stand, og da vi endelig fik dem, var den ene halvflad og dagen efter punkterede den anden. Da var vi nået langt ud til vestenden af øen og måtte trække flere kilometer hjem i stegende hede.
Et af billederne viser, hvordan vi aldrig kan være i fred for skoleelever, sådan nogle skolelærere som os kan ikke så let rende fra vores kald.
Ellers er humøret højt og Nik den lille forfatter er nået et godt stykke med Gandhibogen i dag. Vores overskydende tid går med at spille musik, læse eller snakke med andre rejsende.

De kjærligste hilsener fra Nik og Marie Louise

Farvel til Anand Niketan Ashram

Hej Alle!

Nu er vi rejst fra Anand Niketan Ashram. Det var ikke uden en lille klump i halsen, at vi skulle sige farvel til alle disse søde mennesker, der har behandlet os som en del af deres familie. Vi har specielt haft et tæt forhold til en ung fyr, Yogesh, der har fungeret som vores tolk og hjælper. Ham har vi været på mange ture med og her her også stiftet bekendskab med Naran, som var vores altid muntre chauffør. Det er de to, I kan se stå og grine sammen på et af billederne. Ashrammen fik også besøg af et par andre danskere, Elin og Jørgen, som vi rigtig hyggede os sammen med. Billederne, I ellers kan se, er et par situationsbilleder fra vores ture, samt et billede af Yogesh sammen med ashrammens gamle stifter, Bhaiji, der lige er fyldt 84 år.
Vi er nu kommet til den lille ø, Diu, i det sydvestlige Gujarat. Her vil vi bruge ca. 10 dage på at ordne billeder, forfatte et par linier til vores lille bogprojekt, bade, hygge og slappe af. Billeder følger i næste episode.

Hilsen Marie Louise og Nik

Nu med billeder

Som vi lovede, ville der komme nogle billeder, så snart vi kom til et sted med en ordentlig forbindelse. Vi er lige på besøg i en stor by, der hedder Vadodara hos familien Patal, som vi også besøgte på vores sidste indiensrejse, og her er vi så heldige, at der er en bredbåndsforbindelse. God fornøjelse med billedkiggeriet.

Marie og Nik

Mere nyt fra Gujarat (fortsat uden billeder)

Stadig fulde af god energi, omgivet af soede mennesker og stadig ingen maveproblemer (af betydning). Vi er efterhaanden kommet i rigtig indian mood, d.v.s.vi slapper af, hoerer god musik paa mobiltelefonen (vores eneste mulighed for at hoere musik,- nej, det er ikke rigtigt, landsbyerne sender noget grasseligt musik ud i aeteren hver og hver anden nat) oever os i numre paa violin og guitar, som vi kan bruge til at spille for folk, vasker vores toej selv og hjaelper med at lave mad til medarbejderstaben her i ashrammen. Almindelige dagligdags goeremaal kan fylde meget, for her er varmt, og tingene bliver gjort i et astadigt og roligt tempo.
Vi faar mange gode oplevelser, f.eks. har vi vaeret paa familiebesoeg hos nogle af skolens boern ude i deres landsbyer. Det er meget fattige stammefamilier, som lever af en smule landbrug med et par okser og kun ganske lidt jord (1-2 tdr.land), de bor i lerklinede hytter og ejer ikke meget, men der er hjertevarme.
I loerdags (ja, her har man loerdagsskole) besoegte vi en almindelig skole i nabolandsbyen, her blev vi modtaget af skolelederen og hele hans stab, hilste paa alle klasser og blev til sidst velsignet med blomster og farveplet i panden, hvorefter boernene optraadte for os med sang, dans og spil.
I gaar var dagens hoejdepunkt at proeve at ploeje med en oksetrukket plov, Nik sad med paa ploven, og det gav den ekstra god ballast (billede foelger senere).
Paa torsdag faar vi selskab af et par danskere, som skal besoege ashrammen, det glaeder vi os meget til.

Haaber I alle har det godt og nyder vinteren.
Tak for jeres mails, vi nyder meget at hoere nyt hjemmefra.

De kaerligste hilsener fra Nik og Marie.